Kundecase: Sådan understøtter WelcomeBob den digitale strategi hos ejendomsselskabet Wihlborgs

 

Hvem er Wihlborgs A/S?

Wihlborgs A/S er et dansk selskab, som ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme. Virksomhedens portefølje består i dag af mere end 60 erhvervsejendomme fordelt rundt på det storkøbenhavnske marked, og Wihlborgs har desuden været aktiv på det danske marked i mere end 20 år. Udover driften af ejendomme, besidder virksomheden også en række øvrige servicefunktioner samt en facility-del. "Vi har ejendomme som ligger i klynger, forstået på den måde at vi gerne vil være store i det lille lokalmarked som vi nu engang agerer i. Vi er et forvaltningsselskab, så vi opfatter os selv om en full-service partner for virksomheder, som har brug for de bedste rammer og de bedste betingelser for at kunne drive deres virksomhed," fortæller Johan Tofte, Projekt- og Udviklingschef i Wihlborgs A/S.

Hvordan fik Wihlborgs øje på WelcomeBob?

Via ét af PropTech Denmark's events, mødte Johan Tofte og stifterne af WelcomeBob hinanden, hvor snakken hurtigt gik omkring emner såsom samspillet mellem nye teknologiske løsninger og den etablerede ejendomsbranche. Dog havde Johan Tofte allerede forinden hørt om WelcomeBob: "Jeg havde faktisk allerede hørt om WelcomeBob fra én af PropTech Denmark's medarbejdere, som fortalte mig om det her system – og at det var meget mere end bare et låsesystem. Og for mig var det bare intuitivt hvorfor WelcomeBob bare gav super god mening".

Hvorfor valgte Wihlborgs at tilknytte WelcomeBob's system?

Flere årsager ligger bag valget fra Wihlborgs A/S' side om at tilknytte WelcomeBob's dørtelefonsystem på flere af selskabets ejendomme. "Det som det i virkeligheden handler om for os er, at gøre dagen så nem som overhovedet muligt for brugerne af vores ejendomme, og det understøtter WelcomeBob bare med en super smart løsning, som gør det utroligt fleksibelt og utroligt nemt at komme til- og fra stedet, og der er ikke problemer med nøgler. Det er egentlig bare en simpel og intuitiv vej igennem indgangsdøren. Derudover så sparer det virkelig noget tid for os med ikke at skulle have styr på nøgler – men det er faktisk mere for lejerens synspunkt vi har valgt det. Det er bare mere professionelt, hurtigere og nemmere" forklarer Johan Tofte.

Derudover så drager virksomhedens service-afdeling også nytte af WelcomeBob-systemet. De servicerer flere bygninger end de er medarbejdere, og derfor gør det fleksible system også gavn hos dem, uddyber Johan Tofte: "De har jo super gavn af det, fordi hvis de eksempelvis skal have leveret noget til adressen, så har de ikke brug for at være der fysisk. Så det er egentlig en nemmere arbejdsgang de kan planlægge for deres dag – i og med, at de kan orientere en leverandør omkring at de blot skal ringe til dem via dørtelefonen, og således kan de holde styr på hvem der kommer og de kan sætte ansigt på hvilken leverandør det er."

Herudover, så oplever Wihlborgs også at deres lejere er meget tilfredse med WelcomeBob-systemet. "Vores lejere har taget rigtig godt imod WelcomeBob-systemet. Faktisk har flere af dem selv valgt at koble de små DoorBobs fra WelcomeBob på udover, således de slipper for et komplet ADK-system. Dermed oplever lejerne også fordelene ved kun at have et samlet system fra WelcomeBob med det simple administrationssystem," fortæller Johan Tofte.

Hvordan har samarbejdet mellem Wihlborgs og WelcomeBob fungeret?

For Wihlborgs har det naturligvis været essentielt at kommunikationen, leveringerne og installationen af dørtelefonen har fungeret, og her fortæller han at denne del har fungeret rigtig godt. Det er dog et andet punkt, som han særligt vil fremhæve omkring WelcomeBob, der gør ham glad for samarbejdet: "Der er en enorm nysgerrighed i teamet, som er super fedt at spille bold opad. Vi har jo kastet nogle idéer på bordet, og de er bare blevet taget imod med åbne arme. At man kan sige: jamen det der lyder super spændende – hvordan kan vores produkt egentlig omfavne at opsamle brugerdata, for eksempel. Og det har jo været en super fed oplevelse sammen med WelcomeBob."

 

Ønsker du at høre nærmere omkring hvordan vi hos WelcomeBob kan assistere jer med en moderne og digital dørtelefonløsning, som er skræddersyet til jeres behov? Tag endelig fat i os lige her.